Ann-Lisbeth Albek Sanvig i ”101 kunstnere”
Det brede opslagsværk over dansk nutidskunst.
Der findes mange glimrende opslagsværker over
danske kunstnere.
Der eksisterer imidlertid ingen oversigtsbog, som
viser bredden og mangfoldigheden i dansk nutidskunst uanset alder, uddannelse,
køn eller geografisk tilhørsforhold.

Torsdag den 1. september udkom bogen ”101
kunstnere 2011”, det årligt tilbagevendende opslagsværk over nulevende danske
kunstnere.
”101 kunstnere” viser et bredt udvalg af nogle
af Danmarks mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og
installationskunstnere.
Redaktøren af ”101 kunstnere” er Kunstavisens
redaktør Tom Jørgensen.
Hovedpointen bag ”101 kunstnere”, som også er
udkommet i en 2009- og en 2010-udgave med helt nye kunstnere hver gang, er at
vise, hvor mange dygtige kunstnere, der findes rundt omkring i landet. Det kan
være purunge talenter som garvede veteraner. Det kan være akademiuddannede
kunstnere som autodidakter. Det kan være malere med stærke og ekspressive
penselstrøg og det kan være keramikere med et fint og æstetisk formsprog. Uanset
hvad, er det alle dygtige kunstnere.
Samtidigt vil ”101 kunstnere” meget gerne få den
enkelte læser til at gå på opdagelse i kunstens fantastiske verden uden tunge
teoretiske afhandlinger hængende over hovedet.
Bogens kunstnere præsenteres i alfabetisk orden
efter efternavn og hver kunstner har såvel en tekst- som en billedside.
Der vil desuden være oplysninger om kunstnerens
adresse, hjemmeside og email.
”101 kunstnere”
Redaktør: Tom Jørgensen, tlf. 2589 3981, mail@eikon-kunstformidling.dk
Forlaget JA ApS
Omslagsillustration: Tobias Mikkelsen
3. årgang. Oplag: 1500

Urban mosaic (Metamorphosis)
150X100 cm